Vej og anlægsteknik

Vi planlægger og projekterer nye forbindelser. Med nye bydele og bebyggelser anlægges nye veje. Og de veje bliver til i vores faglige team i Vej og Anlæg.

Vejen navigeres på plads

Vi arbejder med geometri og myndighedsgodkendelse. Vi varetager dialogen med kommunen, politi og vejmyndighed og koordinerer anlæg af vejen med ledningsejerne. Vi er gerne behjælpelige med indhentning af forundersøgelser og oplysninger vedr. nødvendige forudsætninger for projekteringen. Den optimale udformning af den optimale vej til det enkelte projekt afhænger af eksisterende forhold, bygherres ønsker, myndigheders krav mm.

Myndighedernes krav skal opfyldes for at sikre fremkommelighed for alle – også skraldebilen. Faglige dialoger mellem myndigheder og vores ingeniører finder løsninger på udfordringer, som er unikke.

Den bedste helhedsløsning

Bygningerne har ofte 1. prioritet – de er ofte forudsætningen for projektet og placeres som regel først, hvorefter det er op til vejingeniørerne at få navigeret vejen på plads mellem husene.  I praksis er det dog et puslespil, der skal gå op og mange fagområder involveres. Vores tværfaglighed, at vores arkitekter og vejingeniører er kollegaer, sikrer dette puslespils succes. Samarbejdet gennem projekterne fra start til slut skaber den mest optimale helhedsløsning for placering af bygninger, anlæg og veje i området. 

Rolig og forudsigelig kørsel

Udover renovering af eksisterende veje, anlæg af nye veje, p-forhold og pladser i forbindelse med byggeprojekter udfører vi også bysaneringer (fartdæmpning, chikaner), kanaliseringer (svingbaner) på større veje eller vejudvidelser for kommuner.

Værktøjer

Vi tilpasser materialets niveau og omfang til det enkelte projekt - efter kundens ønsker. Vi arbejder i Microstation Inroads og tilbyder fremvisning af vej og anlægsprojekter i 2D og 3D. Vi leverer det fulde udbudsmateriale til bygherre og entreprenør, så det er bygbart, og vi fører tilsyn under byggeprocessen.

Samarbejder

Vi nyder det gode samarbejde med andre rådgivere, ejendomsudviklere og professionelle bygherrer. Kernen i det gode samarbejde er forventningsafstemning og god procesledelse. Om det er os eller andre, der leder samarbejdet, er underordnet for os, så længe det er bygherres opgave, der er i fokus for os alle. Har vi brug for specialister på et område, har vi både små og store og dybt faglige samarbejdspartnere, vi inddrager.

Kvalitetssikring

Via vores kvalitetssikringssystem sørger vi altid for, at der er udført kvalitetssikring på vores projekter og løsninger, så de lever op til normer, regler, økonomi og myndighedskrav.

Kontakt os:

Louise      
Louise Sørensen