Brandteknisk rådgivning

Hvert år omkommer mennesker ved brande. Bygninger og inventar for milliarder går op i røg eller skades. Derfor har den professionelle bygherre og den stedlige byggesagsmyndighed fokus på, at brandsikkerheden løses og opretholdes i bygningens levetid. Vores brandrådgivere afklarer, hvad der er effektivt og fornuftigt samt, hvordan der realistisk, økonomisk og praktisk brandsikres bedst!

Da der er mange penge forbundet med brandsikring, kan professionel rådgivning tjene sig selv hjem flere gange ved, at der undgås overdimensionering eller ved at være på forkant med myndighedernes krav. 

Vi rådgiver om brandsikring i alle typer byggeprojekter, og vi gør det ud fra de nyeste og gældende brandregler i bygningsreglementet, eksempelsamlingen, tekniske forskrifter samt krav til de nye industri- og lagerklasser (ILK).

  • Vi følger de nyeste brandregler og vejledninger i forhold til BR18 samt regler vedrørende certificerede brandrådgivere
  • Vi udarbejder brandstrategirapporter, brandtekniske notater og redegørelser
  • Vi rådgiver om alle typer for aktive brandtekniske installationer ABA, AVA, ABV, AVS, ABDL osv
  • Vi varetager kommunikationen med myndigheder og beredskaber
  • Vi tegner og beskriver beredskabsplaner, flugtvejsplaner, pladsfordelingsplaner samt belægningsplaner
  • Vi fremlægger professionelle brandplaner, og vi drøfter brandsikring på samme høje niveau som myndighedernes brandinspektører og byggesagsbehandlere. Det giver gode løsninger for alle
  • Vi koordinerer brandsikringen på byggepladsen mellem faggrupper og i alle udbuds-, entreprise- og projektformer
  • Vi udarbejder drift-, kontrol- og vedligeholdelsesplaner (DKV)
  • Vi kender også ældre brandregler og gennemgår gerne din bygning for at hjælpe med at sikre eksisterende byggeri

Brandstrategirapporter, dokumentation og brandtekniske redegørelser

Ved de fleste byggerier kræver myndighederne, at brandsikkerheden dokumenteres. Vi ved i hvilken grad, der skal udarbejdes brandstrategier for alle typer byggerier – uanset om brandsikringen udføres efter de traditionelle principper, eller om der skal anvendes en mere fleksibel og funktionsbaseret dimensionering.


Drift-, kontrol- og vedligeholdelsesplaner (DKV)

Visse projekter kræver, at der inden ibrugtagningen skal foreligge en drift-, kontrol- og vedligeholdelsesplan. Planen sørger for, at brandsikringen fungerer og fastlægger, hvornår og hvem der vedligeholder funktionen. Der udarbejdes skemaer som hjælp til den ejendomsansvarlige.

Screening af ideskitser og totalentrepriseudbud

En rigtigt placeret flugtvejstrappe og de første tanker om brandsektionering kan gøre en stor forskel i det videre idéforløb og være til store økonomiske fordele. Omvendt – hvis designet fastholdes, skal der afsættes økonomi til flere brandtekniske installationer og eventuelt brandrådgivning med simulering eller dimensionering. Vi screener og beskriver gerne krav til brandsikkerhed allerede i udbudsfasen.

Samarbejder

Vi nyder det gode samarbejde med andre rådgivere, ejendomsudviklere og professionelle bygherre. Kernen i det gode samarbejde er forventningsafstemning og god procesledelse. Om det er os eller andre, der leder samarbejdet, er underordnet for os, så længe det er bygherres opgave, der er i fokus for os alle.

Kontakt os:

thorbjoern      
Thorbjørn B. Eriksen