El og automatik

El er forudsætningen for samfundets funktion!

Elektriske installationer er andet og mere end gadelys.

F.eks:

  • Stikkontakters placering i et moderne byggeri
  • Strøm til el-bil og opladningsstationer til bærbart udstyr
  • Belysning der er tilpasset fast eller fleksibel indretning
  • Brandventilationsanlæg
  • Tyverialarmer
  • Netværk installationer
  • Intelligente installationer og IOT
  • Signalbehandling og transport

Bredde

Vi rådgiver og projekterer elektriske installationer i mange former for byggeri – boliger og butikker samt industri, erhvervs- og offentligt byggeri. Fra dimensionering af tavler og kabler, til tekniske tegninger og komplet dokumentation.

Samarbejder

Vi nyder det gode samarbejde med andre rådgivere, ejendomsudviklere og professionelle bygherre. Kernen i det gode samarbejde er forventningsafstemning og god procesledelse. Om det er os eller andre, der leder samarbejdet, er underordnet for os, så længe det er godt ledt.

Dialog med en uvildig rådgiver

Under planlægningen af vores arbejde lægger vi stor vægt på, at du som kunde er med i alle vigtige beslutninger, så vi i fællesskab afstemmer behov og formål. Løsningerne finder vi bagefter og præsenterer dem for dig til din godkendelse. Selv er vi helt uvildige og dermed din fortrolige og faglige rådgiver.

Brandventilation og ABV-anlæg

Vi kender kompleksiteten af brandventilationsanlægs mange komponenter. Sikkerheden for at det fungerer når branden opstår, er afgørende for valg af løsninger. Formålet er ofte at sikre røgfrie flugtveje, at mindske risikoen for overtænding og at reducere røg- og brandudbredelsen. ABV-anlægget skal beskytte bygningens konstruktioner og indhold samt sikre brandvæsnets slukningsarbejde.

SCADA/SRO, PLC og CTS-anlæg

Vi har erfaring med implementering af alle typer anlæg, og vi udfører rådgivning og projektering fra start til slut – fra instrumentering, el-dokumentation og design af anlæg til aflevering og idriftsættelse af færdigt anlæg.

Energioptimering

Energioptimering er en del af vores rådgivning. Vi giver dig overblik over de energibesparelser, bygningen kan opnå og deres konsekvenser. Ud over at give driftsbesparelser er der også mulighed for energitilskud og en grønnere profil.

Vi kan hjælpe dig med:

  • Gennemgang af el-tekniske anlæg
  • Kortlægning af forbrugsmønstre
  • Gennemgang af mulige energibesparende løsninger
  • Økonomiske overslag
  • Styring og koordinering ved implementering af energibesparende løsninger

Syn og skøn

Som faglige kompetente ingeniører udfører vi syn og skøn for Voldgiftsnævnet.

Kvalitetssikring

Via vores kvalitetssikringssystem sørger vi altid for, at der er udført kvalitetssikring på vores projekter og løsninger, så de lever op til normer, regler, økonomi og myndighedskrav.

Kontakt os:

jacob      
Jacob Jørgensen