I sommers bad vi andre virksomheder, offentlige organisationer og studerende om at tage stilling til spørgsmålet. Det gjorde vi gennem CORO Co-lab Roskilde, der er et netværk, hvor man i fællesskab kan udvikle, afprøve og realisere nye bæredygtige løsninger på aktuelle udfordringer.
Om en uge præsenteres løsningsforslagene på konferencen COCONF21, der sætter spot på FN’s Verdensmål med temaet: ”Vi starter lokalt for at forandre globalt”. Det er vores afdelingschef i Roskilde, Per Mejer Johansen, der står på scenen og overværer de løsninger, der bliver fremlagt af innovatørerne.
Vi håber at kunne gå fra eventet med inspiration til at videreudvikle nye koncepter i ønsket om at skabe bygninger, hvor en sund økonomi og bæredygtighed er to forenelige størrelser.
Eventet finder sted d. 25. november kl. 11-16.30 på Roskilde Universitet.