Elevatorprojekt i ældre kulturhus i Silkeborg

Foreningen Rampelys, der driver spillestedet for rytmisk musik på Bindslevs Plads i Silkeborg, har for nylig fået forlænget sin aftale med Silkeborg Kommune om lejemål af lokalerne med 10 år - altså til 31. januar 2030. Det betyder, at foreningen nu kan sætte gang i nogle langsigtede planer for Kulturhuset Rampelys - og herunder hører etablering af en elevator og indretning af tidssvarende toiletforhold.

Silkeborg Byråd har i dec. 2019 bevilget 1,2 millioner kroner, der skal bruges på at etablere elevator, der går op i 2. sals højde. Constructa har udarbejdet arkitekttegninger, der viser placeringen i ejendommens baggård umiddelbart inden indgangen til bagtrappen. Der er tidligere indhentet byggetilladelse hos Silkeborg Kommune på et lignende skitseforslag.

Det foreløbige budget, som arkitekten udarbejdede, viser udgifter på omkring 2 millioner kroner inklusiv moms for hele projektet inklusive renovering og ombygning af toiletter. Elevator-projektet er budgetteret til at koste samlet 2,4 millioner kroner. Så den ene halvdel af pengene skal Rampelys selv skaffe. Musikforeningen Musikrampen har allerede givet 200.000 kroner i støtte til projektet. Rampelys har selv kr. 75.000 (dog øremærket til uforudsete udgifter - og derudover er der indgået en aftale med en fundraiser, der skal i gang med at skaffe den sidste del - inden ombygningen kan gå i gang !

Silkeborg

Kastaniehøjvej 4
8600 Silkeborg
Tlf. 8681 7060
CVR 40168478

Roskilde

Københavnsvej 81
4000 Roskilde
Tlf. 7070 7888
CVR 40168931

©2022 Designet med af Constructa A/S