Nye boliger i et utraditionelt design kommer til at pryde den gamle Teglværksbydel i Silkeborg. Lysbro har været kendt og anerkendt for K21-tagstenene og for haveredskaberne fra Lysbro-Zink. Vi har i tidligere etaper designet populære tæt lav bebyggelse i det gamle Lysbro. Etape 5 bygges helt anderledes med 4 punkthuse på op til 6 etager. Constructa har som totalrådgiver designet, projekteret og udført ingeniørprojekt på disse enestående huse. Vi har tillige udført lokalplan og byggemodningsprojekt. Punkthusene indeholder 80 boliger i varierende størrelser fra 75-125 m2.

Der er prioriteret store altaner, med solgaranti, til alle boliger. Det gør vi med to altaner til hver bolig og dermed mulighed for ophold i to verdenshjørner. De nye boliger ligger få kilometer fra Silkeborg C og få skridt fra skov, sø og det stærkt undervurderede naturskønne område – Funder Ådal. Byggeriet er opdelt i 2 etaper. 1. etape er afsluttet.

FAKTA

Rådgivning Totalrådgivning, ingeniør og arkitekt samt lokalplanlægning
Bygherre Birch Ejendomme
Økonomi 112 mio DKK excl. moms
Areal Ca. 8.000 m2 i alt (to etaper)
Område Lysbro, Silkeborg Kommune
Status Afsluttes primo 2019
Sagsnr. 16.048