I Fredrikstad har Constructa været ingeniørrådgiver på et fiskeopdræt, som Fredrikstad Seafood har at opført. Fiskeopdrættet er et avanceret byggeri, som indeholder kæmpe vandtanke med saltvand og fisk samt eget rensningsanlæg, således at størstedelen af vandet kan genbruges. Gråkjær har totalentreprisen på projektet og har hyret Constructa som ingeniører.

Det er et udfordrende projekt, som stillede store krav til betonkonstruktionen, idet betonen er i direkte kontakt med saltvandet, som fiskene i tankene skal opdrættes i. Derfor var det nødvendigt at bygge en konstruktion, som bestod af en særlig stærk beton med et solidt dæklag og en hel del armering.

Samtidig betød jordforholdene på byggegrunden forringet bæreevne, hvilket skabte ekstra udfordringer i byggeprocessen af den massive og tunge betonkonstruktion.

FAKTA

Rådgivning Ingeniør
Bygherre Fredrikstad Seafood
Totalentreprenør Gråkjær Aqua
Økonomi Ikke oplyst
Areal 12.500 m2
Område Fredrikstad, Norge
Status Afsluttet 2018
Sagsnr. 16.077