Constructa Udvidelse af Virklund Børnehave

Virklund Børnehave skal ombygges og udvides for at kunne opfylde behovet til de mange nye børn og for at give mere plads. Efter en workshop med forvaltning, medarbejdere samt repræsentanter fra forældregrupper blev detaljerne udmøntet i et skitseforslag.

Med om- og tilbygningen af børnehaven skabes der plads til flere grupperum, et nyt fællesrum, bedre garderobe- og medarbejderfaciliteter og et storkøkken, som giver mulighed for fuld madordning. Den nye tilbygning integrerer de eksisterende bygninger, så der skabes større sammenhæng og fleksibilitet. Der udføres med tilbygningen en tilpasning af det eksisterende byggeri, som er i forskudte etager, hvor blandt andet toiletter og medarbejderfaciliteter ombygges. For at kunne skabe større transparens i børnehaven vil der derudover skulle udføres gennembrud af vægge, hvor der isættes dobbeltdøre og/eller skydedøre.

Constructa løser opgaven som en totalrådgivningsopgave med arkitekter og ingeniører der arbejder i et tværfagligt miljø for at sikre at disponeringen af bygningen bliver funktionel og at man får etableret nogle konstruktioner som optimerer driften og det driftsøkonomiske regnskab. 
 

FAKTA

Rådgivning Totalrådgivning ingeniør og arkitekt
Kunde Silkeborg Kommune
Anlægssum 8 mio DKK
Omfang 200 m2 tilbygning + eksisterende byggeri ca. 600 m2
Område Silkeborg Kommune
Årstal 2019
Sagsnr. 17.257